Historien om Klingenberg går tilbage til 1939 hvor Poul Klingenberg startede en vognmandsforretning. 
Han havde i alt 4 lastbiler, hvoraf den ene blev “stjålet” under krigen.
Dette var genstand for stor interesse fra Gestapo. Bilen dukkede da også op igen umiddelbart efter krigens afslutning efter endt brug i den danske frihedskamp

Efter krigen flyttede Poul Klingenberg på landet hvor hans traktor efterhånden blev lånt så meget ud til nabogårdene i Skovlunde, at han blev nødt til at anskaffe sig flere. På denne måde blev maskinudlejningen til.

I 1962 trådte sønnen – Bent Klingenberg efter endt værnepligt ind i firmaet som han helt overtog i 1969.

Fra 1969 og frem til 2002 arbejdede firmaet i sit kerneområde, med udlejning af materiel med fører, hvilket bla. førte til store opgaver i Tivoli, ved Frilandsmuseet og på Skjoldnæsholm Sporvejsmuseum, hvortil Klingenberg i samarbejde med Monberg & Thorsen, flyttede den store Valby Remise.

Juni 2002 overtog Niels og Susanne Hansen “Klingenberg Entreprenør og Maskinudlejning ApS”. Virksomheden flyttede dermed fra Hedehusene til Karlslunde.

Firmaets koncept blev i 2011 revitaliseret således at firmaet i dag koncentrerer sig om tre kerneområder. Kloakarbejde, Entreprenørarbejde og Anlægsarbejde.