Om os
Klingenberg A/S er en danskejet virksomhed i rivende udvikling. Siden opstart i 1939 har Klingenberg kontinuerligt været under en faglig udvikling og har nu fundet sin rette hylde at ligge på. I sin spæde start var Klingenberg en enkeltmandsvirksomhed med maskinudlejning som formål. Dette har vi løbende bevæget os væk fra og siden 2011 har vi i stedet specialiseret os i tre brancher: kloak, entreprenør og anlæg. I dag er vi ca. 30 medarbejdere til at løfte opgaven i flok.
Hvad kan Klingenberg?
Entreprenørarbejde
Hos Klingenberg foretager vi alle typer af opgaver indenfor jord- og betonarbejde. Vi foretager både entreprenørarbejde i forbindelse med nybyg, tilbyg og renovering. Vi sætter første spadestik, bygger fundamenterne, foretager forskallingsarbejdet og alt hvad der ellers hører til herunder.
Kloakarbejde
Vi er autoriserede kloakmestre og har derfor kompetencerne til at foretage kloakarbejde såsom nyanlæg af kloaksystemer, omlægning af eksisterende ledninger samt renovering og fugtsikring af eksisterende kloaknet. Vi er desuden en godkendt virksomhed under Danske Kloakmestres Kvalitetskontrol.
Anlægsarbejde
Vi udfører alle typer af opgaver indenfor nyanlæg og renovering i egenproduktion. Vi udfører både landskabsopgaver i hovedfag og underentreprise. Eftersom vi er autoriserede kloakmestre, er vi også den ideelle samarbejdspartner til opgaver omhandlende klimatilpasning – eksempelvis LAR projekter.
Lokal virksomhed som favner bredt
Klingenberg A/S er beliggende i Karlslunde, hvor vi er et velkendt ansigt – både i bybilledet og ved navn. Vi sætter stor værdi i at engagere os i lokalområdet, hvorfor vi blandt andet er sponsorer af idrætsforeninger i Karlslunde og Solrød. Klingenberg kører dog gerne ud til opgaver på hele Sjælland.
Vi uddanner vores fremtidige personale
Hos Klingenberg har vi et fast mål om altid at lade vores medarbejderstab bestå af 10% elever. Ved altid at have personale som besidder den nyeste viden og kompetencer indenfor faget, kan vi styrke Klingenbergs kunnen og gøren. Ligeledes giver det os mulighed for at uddanne vores fremtidige personale.